Digitale Demokratier








DEMOKRATISK PLATFORMSØKONOMI

ET ERHVERVS-PHD STUDIE OM KOOPERATIV ORGANISERING BLANDT VIDENSARBEJDENDE FREELANCERE

Den digitale platformsøkonomi vokser hurtigt, og fremtidens arbejdsmarked forventes at blive præget af yderligere digitalisering, automatisering og større grad af løse ansættelsesforhold. Spørgsmål om hvem der ejer og kontrollerer digitale
platforme som (kritisk) infrastruktur, og hvordan det påvirker platformsarbejderes
trivsel og arbejdsvilkår, er højaktuelle. Hvor der i en dansk kontekst hidtil har
været fokus på politisk regulering og faglig organisering gennem overenskomster
som middel til at modvirke prekarisering af en voksende gruppe digitale
platformsarbejdere, er formålet med dette projekt at undersøge potentialet for
platformskooperativ selvorganisering, og nye modeller for arbejdsrelateret
datakontrol, som en tredje vej, der kan sikre gode, beskyttede og fortsat fleksible
arbejdsliv for digitale freelancere.

Projektet vil gennem eksplorativ research i første fase skabe vidensgrundlag om
potentialer for platformskooperativ organisering blandt digitale vidensarbejdende
freelancere.

Med fokus på best practice og iterativ prototypeudvikling af digitale
modeller for kooperativ organisering og datakontrol tilstræbes der i anden fase at undersøge og udfolde måder, hvorpå demokratisk kontrol over platform og data kan skabe værdi for en voksende gruppe af freelance vidensarbejdende platformsarbejdere.

Projektet er et samarbejde mellem Kooperationen og Roskilde Universitet, støttet af Innovationsfonden og udført af PhD studerende Hjalte Betak under vejledning af Sine Nørholm Just (IHK) & Katia Dupret (IMT).

Deltagende tredjeparter er fagforeningerne DM, DJ, HK & Prosa.